fbpx

Når skurken skifter køn

with Ingen kommentarer

Har du prøvet at starte på at skrive en bog eller en historie og er gået i stå? Enten fordi du bare begyndte at skrive og ikke vidste, hvordan du skulle komme videre, eller fordi du havde lagt en plan for handlingen, og det begyndte at kede dig eller blokerede din skrivning? Det har jeg også, men nu bruger jeg skrivelov nr. fem.

Gennem de sidste tre år er jeg begyndt på fire romaner. De tre af dem ligger i skuffen (den virtuelle altså) og kommer formentlig aldrig længere. Med de to af dem begyndte jeg bare at skrive på en ide. Den tredje lavede jeg en outline og en tidslinje på. Fælles for dem alle tre er, at jeg stoppede med at skrive efter to kapitler.

Når skurken skifter køn

For de to førstes vedkommende fordi jeg løb tør for ideer, da jeg ikke vidste, hvor jeg skulle hen med historien.

For den sidstes vedkommende, fordi jeg følte mig bundet af planen, og det blev kedeligt at skrive. Jeg er nemlig en af den type personer, der er nødt til at følge en plan, når den er lagt. Eller rettere var.

Planlægning eller prøven sig frem

Nu er jeg i gang med min fjerde roman, og jeg er flere kapitler og mindst 8.000 længere end før. Hvad er forskellen? Der er to:

Den første er, at jeg prøver at skrive efter lov nr. fem på mit skrivemanifest: Jeg er nødt til at afbalancere planlægning og prøven sig frem. Som regel tales der nemlig to typer af forfattere. Plottere er dem, der planlægger hele handlingen, dvs. plottet, inden de går i gang med at skrive. Pantsere er dem, der slår røven i sædet og skriver derudaf (pantser kommer af det engelske ord pants, som betyder bukser).

Når skurken skifter køn
Gennem tiden er jeg begyndt på fire romaner. De tre af dem ligger i skuffen og kommer formentlig aldrig længere. Men nu bruger jeg skrivelov nr. fem.

Den anden forskel er, at jeg er med i et skrivefælleskab, men mere om det næste gang, hvor jeg fortæller om at tage på skriveretræte.

Tilbage til lov nr. fem.

Plotteren

Det er fire måneder siden, jeg fik ideen til den bog, jeg er i gang med at skrive på, og indtil nu har jeg lavet adskillige mind maps over karakterer og handling, lavet outline til 15 kapitler og skrevet de første godt 10.000 ord. Med andre ord er jeg helt klart en plottertype.

Undervejs har det hele tiden været min opfattelse og plan, at skurken helt traditionelt skulle være en mand, men for nogle dage siden efter at have brugt en uge på at skrive en enkelt vanskelig scene, gik det op for mig, at skurken manglede et motiv.

Jeg havde været så fokuseret på hovedpersonen og dennes relationer, at jeg slet ikke havde fået tænkt skurken igennem. [Indsæt passende bandeord her], min plan dur ikke, nåede jeg at tænke adskillige gange.

Skrivelov nr. fem

Havde det været for et år siden, så var jeg gået i stå i historien på det sted – lige som tidligere. Jeg mindede nu i stedet mig selv gentagne gange om skrivelov nr. fem, og at det er i orden at afvige planen, mens jeg lavede alt mulig andet end at skrive.

Blandt andet ordnede jeg det sidste bed i haven. Når jeg bukkede mig ned for at samle ukrudt op, så sved det i ballerne og mindede mig om min ufattelig dårlige form. Det satte en tankerække i gang om, at nu måtte jeg snart i gang med at træne, og jeg tænkte på dengang, jeg tog i fitnesscenter flere gange om ugen.

Et kønsskifte

Pludselig opstod ideen, da en af de piger, jeg plejede at møde til træningen og som stak ud fra mængden, dukkede op i min hukommelse. Skurken skulle ikke være en mand, men en kvinde. Men ikke nok med det. Jeg vidste også, hvad skurkens motiv skulle være. Bingo!

Derfor skifter skurken nu køn i min bog, selvom jeg er 10.000 ord inde i historien og formentlig er nødt til at skrive noget af den om.

Og det gør slet ikke ondt på mig.

Det jeg vil fortælle med denne historie er, at du skal ikke fokusere på, om du er plotter eller pantser, men at det i stedet er skrivelov nr. fem, der gælder. Når du afbalancerer planlægning og prøven sig frem, får du det bedste resultat.

Når du afbalancerer planlægning og prøven sig frem, så får du det bedste resultat.Click To Tweet

Hvad gør du, når du skriver? Planlægger du hele historien, inden du går i gang? Skriver du derudaf, mens du prøver du dig frem, eller gør du begge dele? Jeg er mægtig nysgerrig, så fortæl mig det i kommentarerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.