fbpx

Når vi bliver bange for ord

med Ingen kommentarer
Læsetid: 2 minutter

Er der ord, som du er bange for at bruge? Jeg modererede mine i mange år.

Da jeg var barn og ung læste jeg meget. Så meget, at min mor på et tidspunkt forbød mig at læse mere end 2 bøger om dagen. Det var skadeligt for mine øjne, mente hun. Det var fuldstændig uforståeligt for mig, at det kunne være skadeligt at læse bøger, og jeg syntes, at det var bunduretfærdigt, at jeg skulle begrænse mig. Hun fik ret, min mor. Jeg endte med at blive nærsynet!

Men alle timerne med næsen i bøgerne udvidede mit sprog og mit ordforråd, og jeg elskede hver gang, jeg lærte et nyt ord – helst et svært et. Jeg var fascineret af, hvordan ordet så ud, hvordan det blev udtalt, og hvad det betød. Det var lige meget, om det var et gammelt ord eller et nyt ord. Alle ord, jeg ikke havde mødt før, var spændende og skulle læres og lagres på rette sted i min videbegærlige hjerne.

Når vi er bange for ord
.

Udfordringen ved at bruge et stort ordforråd

Alle de mange ord havde dog en ulempe. Når jeg talte, kom ordene også ud af munden på mig, og så var problemet, at mine skolekammerater ikke altid forstod mig. I begyndelsen var jeg ret ligeglad med det og havde stor fornøjelse af at forklare, hvad ordet betød. Sidenhen begyndte jeg langsomt at undlade at bruge alle de spændende og svære ord for at passe ind. Med tiden blev mit sprog forfladiget, ordinært og kedeligt, ja, faktisk trist.

Med den erfaring jeg har nu, ved jeg, at det selvcensurerede sprog påvirkede min tænkning og min måde at se mig selv på, og det var ikke til den positive side.

Giv slip på selvcensuren

Alt for mange år gik med at forsøge på at passe ind, og jeg har for længst besluttet, at mit sprog er mit, den jeg er, og at jeg vil stå ved det.

Den beslutning betyder så ganske vist, at min i øvrigt velformulerende datter ofte siger: “Mor, du bruger sådan nogle gammeldags udtryk. Tal dansk!”. Så jeg har igen fået fornøjelsen ved at forklare, hvad et ord betyder.

For et stykke tid siden kom mine børn endnu en gang ind på mit sprogbrug, og så var anledningen der til at sende et budskab til næste generation. Jeg fortalte dem, at jeg i dag havde fortrudt, at jeg ikke havde holdt fast i at bruge mit sproglige register fuldt ud, og forklarede hvorfor jeg ikke gjort det, og hvorfor jeg havde fortrudt det.

Jeg sluttede af med at sige, at de skulle stå ved deres måde at tale på, og ikke være bange for at bruge ord.

Hvordan er dit personlige sprog? Bruger du en stor vifte af ord? Tilpasser du dit sprog til de personer, du omgås, eller står du ved dit personlige sprog? Del gerne din mening i kommentar muligheden nedenfor.


Stephen Pinker er professor ved Harvard University med speciale i visuel kognition (et andet ord for tænkning) og psykolingvistik (studiet af de psykobiologiske processer).

Del gerne artiklen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere