fbpx

Sådan fik jeg mit skrivemanifest

med Ingen kommentarer
Læsetid: 3 minutter

Er du blogger eller forfatter og kæmper med at definere dit publikum, holde dig til reglen om at skrive som det første om morgenen eller noget helt andet? Så kan svaret meget vel ligge i Discover Your Writing Self.

Du har muligvis læst artiklen om min skrivesejrsdagbog. Hvis ikke, så har du stadig mulighed for det. I dette blogindlæg nævner jeg et online kursus, jeg deltog på i august 2016. The Discover Your Writing Self fra AndiLit.com.

Discover Your Writing … hvad?

Dette fantastiske kursus er ikke endnu et kursus i, hvordan man skriver en bog. Faktisk er det langt fra de traditionelle kurser, du normalt finder rundt omkring på nettet. Og alligevel er det det skrivekursus, der har gjort mest for mig som forfatter og for min skrivning.

Forfatter Vibeke MouridsenI 31 dage fik jeg hver dag en udfordrende email fra Andi med spørgsmål til mig som forfatter og om mit skriveliv. Det var spørgsmål, der handlede om, hvordan ser du dig selv som forfatter, frygt, hvem er dit publikum, fylde brønden op, hvordan finder man sin skriveplan, fastsætter mål osv. Alle eksistentielle og væsentlige spørgsmål om dig og din skrivning.

De var slet ikke lette. Spørgsmålene. Faktisk allerede efter nogle få dage rystede de mig mere, end jeg nogensinde havde været i mit skriveliv, da jeg blev tvunget til at se min dybeste frygt for at skrive i øjnene.

Sætte alt på en hånd

Jeg indså snart, at spørgsmålene var så krævende, at jeg skulle bruge tid til at reflektere. Hver dag – hver gang det var muligt – tilbragte jeg mellem en halv og en hel time på at reflektere og besvare spørgsmål. Det er en meget lang tid at bruge efter et krævende fuldtidsjob, familie, husarbejde og skrivning.

Var det værd? Åh ja, det var mere end det værd. På grund af det, jeg lærte, mens jeg besvarede spørgsmålene, men også fordi Andi tog sig tid til at stille indsigtsfulde og alligevel venlige spørgsmål, når mine svar var vage.

Jeg besluttede, at kurset skulle være min første prioritet i den periode. Selv før jeg skrev.

Et støttende fællesskab

Udover selve kurset bliver man også til medlem af Discover Your Writing Self gruppen på Facebook. Du har mulighed for at besvare de daglige spørgsmål via e-mail eller ved at poste dem i gruppen.

Jeg tog fra starten valget at smide mine svar i gruppen, da det var naturligt for mig at dele mine tanker. Det kan være, fordi jeg er en udadvendt personlighed, men selvom du er indadvendt (og mange forfattere er), ville mit råd til dig være at få mest ud af fællesskabet og dele dine svar. Hvorfor? Fordi du også får feedback fra de andre medlemmer af gruppen, og de viste sig at være venlige og støttende mennesker. Jeg har lært så meget fra kurset og fra gruppemedlemmerne.

Andi Combo-Floyd er den kloge og venlige skaber og leder af Discover Your Writing Self. Hun er lærer, redaktør og forfatter af Steele Secret serien. Hun har en MFA i Creative Writing og en MA i litteratur.

Det hele opsummeres i et skrivemanifest

Alt det hårde arbejde skulle summeres op i den sidste opgave. Nogle kursusmedlemmer mente, at det var et svær opgave. For mig var det let, fordi alt hvad jeg havde brug for var at huske de vigtigste lektioner, jeg havde lært under kurset. Resultatet var mit eget skrivemanifest.

Mit skrivemanifest

Forresten kom ideen om at føre en dagbog over skrivesejre til mig, mens jeg reflekterede over Andis insisterende spørgsmål.

Deltagelse i kurset havde også en god bivirkning, da jeg fik en masse træning i skriftligt engelsk, men det er en anden historie.

Der er mere

Hvis dette har fået dig til at overveje kurset, så får du her to råd.

Råd nr. 1: Afsæt mindst en time om dagen til at besvare spørgsmål og læse kommentarerne.

Råd nr. 2: Del dine svar i gruppen (det er en lukket gruppe, så dine Facebookvenner vil ikke se noget).

Hvis du følger disse to råd, får du fuld værdi, og du vil ikke fortryde det.

Hold øje med AndiLit.com for næste tilmelding til kurset.

Vil du hellere have kurset som bog? Den kan købes på både Amazon og Saxo (reklamelink).

Tager du online kurser for forfattere? Hvilke kurser har du deltaget i? Del dit bedste kursus i kommentarerne.

Del artiklen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.