fbpx

Skrivemodstand og akademisk rengøring

med Ingen kommentarer
Læsetid: 4 minutter

KHar du nogensinde prøvet, at du ikke kun skrive, selvom du har masser af ideer? Men din mailbox er tom, og du har strøget alt vasketøjet. Vi har nok alle prøvet det, og jeg har 3 tips til dig, så du undgår at hænge fast i overspringshandlinger.

Jeg har en tilståelse.

For 2 måneder siden annoncerede jeg, at jeg ville ændre layoutet på min blog. Nuvel, den opgave blev jeg faktisk færdig med for adskillige uger siden, men jeg er ikke begyndt at skrive endnu. Før nu.

Skrivemodstand

Jeg bliver ved med at finde på undskyldninger for ikke at gå igang. Der er lige en ting, jeg skal forbedre i mit WordPress setup, førend jeg er klar, osv. Det er en værre omgang pladder. Jeg skulle have startet med at skrive for 4 uger siden. Det var den aftale, jeg lavede med mig selv, da jeg besluttede mig for at redesigne min blog. Nedtur, for det gjorde jeg ikke.

Skrivemodstand og akademisk rengøringDet er ikke fordi, jeg lider af skriveblokering. Det tror jeg i hvert fald ikke, for jeg har en lang liste af ideer til artikler, og ideerne bliver ved med at komme. Men jeg har ikke været i stand til at åbne Scrivener (mit favorit skriveprogram) og lade ordene flyde. I stedet har jeg lidt af et seriøst affald af overspringshandlinger. Jeg kalder det skrivemodstand.

Jeg har ganske enkelt følt en enorm modstand mod at begynde at skrive igen. Jeg har haft ferie fra mit fuldtidsjob, som jeg har tilbragt hjemme, da vi havde en masse træværk, der skulle males denne sommer. Jeg har ikke fået malet en disse endnu (sommer i Danmark = regnvejr). Med andre ord har jeg haft masser af tid til at skrive. Men jeg har ikke fået det gjort.

Akademisk rengøring

Det har været en besynderlig følelse. Jeg havde set frem til, at nu skulle jeg have fri fra arbejde, og så skulle jeg skrive. I stedet har jeg lavet følgende:

  • Delt min Twitter konto i to (en på dansk og en på engelsk)
  • Genudgivet gamle indlæg på de to Twitter konti for at få nye følgere
  • Fulgt nye Twitter følgere tilbage for at få endnu flere nye følgere
  • Undersøgt nettet for gratis værktøjer, som kan poste på sociale medier (jeg blev anbefalet at gøre dette manuelt, så indtil videre ingen automatik)
  • Gennemgik mine WordPress plugins for at tjekke, om nogle kunne undværes
  • Slettede inaktive WordPress plugins
  • Testede adskillige gratis email tilmeldingspopup løsninger
  • Besluttede mig for PopupAlly
  • Implementerede emailpopup’en
  • Stylede emailpopup’en, så den matchede farverne på min blog
  • Implementrede PopupAlly emailtilmelding i slutningen af hvert indlæg (samt på nogle sider)
  • Stylede emailtilmeldingen, så den matchede farverne på min blog
  • Stylede emailtilmeldingen, så den blev responsiv (dvs. så den også kunne vises på mindre enheder) – det tog noget tid, da gratisudgaven af PopupAlly ikke er responsiv
  • Ændrede mit MailChimp setup, så emailene fik et mere personligt præg
  • Ændrede et par ord på landingssiden for mit nyhedsbrev
  • Slettede emailtilmeldingen på mit seneste indlæg (det famøse 2 måneder gamle), eftersom PopupAlly klarer opgaven nu
  • Og sikkert mange flere ting, som jeg ikke kan huske lige nu

Puha, det føltes faktisk godt at få lavet denne liste. Så har min tid trods alt ikke været spildt.

Disse ting på listen er en hvad en af mine gode, gamle kollegaer kalder for akademisk rengøring. I stedet for at tage fat på skrivearbejdet, så rydder du op i din mailbox, desktoppen på din pc eller i stakken af papirer på skrivebordet. Jeg ryddede op på min blog.

Skrivemodstand og akademisk rengøring
Sådan snigløber du dine overspringshandlinger

Jeg ved godt, hvad jeg skulle have gjort. Jeg skulle have skrevet lidt hver dag. Bare 5 minutter. Hvis jeg havde gjort det, så ville jeg ikke være kommet ud af mit skriveflow.

Man behøver ikke at udgive et indlæg hver dag, men jeg skulle have skrevet noget. Bare en enkelt sætning ville have været bedre end ingenting. På den måde ville jeg have været i kontakt med min skrivning (og jeg ville have haft artikler klar, som kun krævede en lille smule arbejde for at blive udgivet).

Tip #3: Besøg dit skriveprojekt hver dag

En dansk forfatter (jeg har glemt hvem) sagde engang, at selvom hun ikke havde noget at skrive, så sørgede hun for at besøge sit skriveprojekt hver dag, og nogle gange kom ordene til hende helt af sig selv. Det synes jeg er et godt råd. Du bør besøge dit skriveprojekt hver dag.

Hov, regnvejret er ovre. Så skal jeg ud at male skur ;-).

Tip #2: Små pauser kan være godt for dit skrivearbejde

Ikke alle pauser er dårlige for dit skrivearbejde. Når du er gået i stå i din skrivning, kan små pauser til hjernen gøre underværker. Lav noget fysisk (mal f.eks. dit træværk), og din hjerne vil fortsætte med at arbejde i baggrunden. Pludselig vil du have fået en ny ide, når du malet en halv væg. Det leder mig hen på mit bedste tip.

Tip #1: Lad være med at lukke dit skriveprogram

Hvis jeg lader Scrivener (mit favoritskriveprogram, som jeg nævnte tidligere) stå åben, når jeg lægger min bærbar væk, så vil Scrivener være det første, jeg ser, når jeg åbner den igen, og så er jeg mere tilbøjelig til at skrive noget, inden jeg laver andet på computeren.

Det har også den fordel, at hvis jeg alligevel laver noget andet end at skrive, men får en ny ide, så kan jeg notere de med det samme i Scrivener. Du kan bruge andre apps som f.eks. Evernote (en anden af mine favoritprogrammer) eller OneNote til at holde styr på dine ideer.

Men nu må jeg altså se at blive færdig med at male.

Hvad mener du? Er skriveblokade og skrivemodstand det samme? Hvad gør du for at holde overspringshandlingerne fra døren? Fortæl mig det i kommentarerne.

Del gerne artiklen:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Denne hjemmeside benytter cookies. Ved at blive på hjemmesiden, accepterer du vores brug af cookies.  Læs mere