fbpx

Vær modig og kald dig forfatter

with Ingen kommentarer

Er du forfatterspire, men tør ikke kalde dig forfatter?

Det gjorde jeg heller ikke længe, men så fik jeg et godt råd, der ændrede mit syn på mig selv.

Vær modig og kald dig forfatter
Er du forfatterspire, men tør ikke kalde dig forfatter? Det gjorde jeg heller ikke længe, men så fik jeg et godt råd, der ændrede mit syn på mig selv.

En useriøs skribent

Indtil da kunne jeg højest svinge mig op til at kalde mig skribent, når jeg skrev på min blog, men jeg var på ingen måde forfatter. Slet ikke. For jeg mente nemlig, at så skulle man kunne leve af det, og man skulle i hvert fald være udgivet. Sådan tænkte jeg, og sådan tænkte andre også, kunne jeg læse på nettet.

Min indstilling havde bare den negative effekt, at jeg ikke tog mit skriveri seriøst, selvom jeg havde en drøm om at blive udgivet.

En forfatter på vej

En dag læste jeg, at hvis du vil være forfatter, så skal du kalde dig forfatter, og du skal sige det højt.

Hvis du vil være forfatter, så skal du kalde dig forfatter.Click To Tweet

I første omgang tænkte jeg, sikke noget pjat. Men tanken ville alligevel ikke slippe mig, så jeg fik taget mod til mig, gik ud til spejlet, og så sagde jeg højt: “Jeg er forfatter.”

Vær modig og kald dig forfatter

Det føltes mærkeligt at stå og tale højt til sig selv, men jeg prøvede alligevel, og efter nogle gange skete der noget med min selvforståelse. Jeg begyndte at opfatte mig selv som forfatter, begyndte at skrive mere og sendte et par historier afsted.

Jeg fik selvfølgelig afslag retur, men fordi jeg nu tog mit skriveri alvorligt, fik jeg gennem et online kursus en kontakt, og jeg er i dag på vej til at få min anden historie udgivet.

Sådan kalder du dig forfatter

Så er det din tur. Gå ud til spejlet, kig dig godt ind i øjnene og sig så højt “jeg er forfatter”.

Æh, æh, ikke noget med at hviske. Prøv lige igen. Rigtigt højt.

JEG ER FORFATTER.

Virkede det? Hvad følte du? Jeg er spændt på at høre om din oplevelse i kommentarerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.